Velkommen til Kalundborg Ligkistemagasin APS og Svebølle Begravelsesforretning

Vi er din lokale bedemand i Kalundborg og Svebølle området. Vi dækker bl.a. Røsnæs, Ubby, Gørlev, Bjergsted, Jyderup, Bregninge, Eskebjerg og Snertinge m.m.

Vi hjælper jer igennem det sidste kærlige farvel, altid med nærvær og plads til personlige ønsker.

Tre personer i forretningstøj poserer mod en hvid baggrund.

lOKAL FORANKRET sIDEN 1983

I forretningen vil du blive betjent af Steen Rossander, Heidi Rossander & Bern Rossander.


Vi hjælper med alt omkring planlægning af højtidligheden, så som papirarbejdet, blomster og gravstens bestilling, aftaler med de forskellig myndigheder, blomsterkørsel, askespredning m.m.


Vi er brancheautoriseret Bedemand (se logo nederst på siden) hvad det kræver for at få denne, kan du læse mere om her.

Vores kundetilfredshed for 2025 er på en skala fra 1-5 på 5,0

og 100% af vores kunder vil anbefale os til andre.

annonce spot hos radio slr

Personlige smykker

Smykker med fingeraftryk

Et fingeraftryk er helt unikt. Med et personligt smykke kan aftrykket bevares som et varigt minde om et menneske, der betyder noget helt særligt.

Kundeudtalelse

"Denne halskæde betyder noget helt særligt for mig"

Mine forældre fik den lavet i samarbejde med bedemand Steen Rossander, da han sørgede for at sikre fingeraftrykket fra Mikkel.

Jeg fik den i 18-års fødselsdagsgave, og selve kæden har tilhørt min bror, som jeg mistede for 1½ år siden. I hjertet er hans fingeraftryk foreviget – et lille aftryk af ham, som jeg kan bære tæt på mig hver eneste dag. På bagsiden står ordene "Mikkel – Min bror" ❤️

Jeg kan ikke længere holde hans hånd, men jeg kan bære hans fingeraftryk tæt ved mit hjerte. Et minde. Et aftryk. En kærlighed, der aldrig forsvinder. ❤️

Han vil altid være med mig – og altid have en helt særlig plads i mit hjerte. 🕊️❤️

Mvh Emilie, Thomas og Majbrit

Et personligt minde

Sådan får du et smykke med fingeraftryk

Hos Kalundborg Ligkistemagasin hjælper vi med at sikre fingeraftrykket og bestille det ønskede smykke. Når smykket er færdigt, kan det afhentes hos os.

1

Vi sikrer fingeraftrykket

Vi hjælper med at tage og bevare det personlige fingeraftryk.

2

Du vælger smykket

Der findes forskellige smykker og muligheder i flere prisklasser.

3

Vi bestiller det for dig

Vi sørger for bestillingen, og du kan afhente smykket hos os, når det er færdigt.

Mere end et smykke

Et helt personligt aftryk

Et smykke med fingeraftryk kan være et varigt minde eller en helt særlig og personlig gave.

Til minde om en, du har mistet

Bevar et unikt fingeraftryk i et smykke, som kan bæres tæt på dig.

Som en personlig gave

Et smykke med fingeraftryk kan også være en personlig gave til eksempelvis konfirmation, mors dag eller fødselsdag.

Vil du høre mere om mulighederne?

Kontakt Kalundborg Ligkistemagasin, hvis du ønsker vejledning om smykker med fingeraftryk. Vi hjælper gerne med at finde en løsning, der passer til dit ønske.

Spørgsmål og svar

Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får om begravelse, bisættelse og de praktiske ting omkring et dødsfald.

Hvad er forskellen på en bisættelse og en jordbegravelse?

Ved en bisættelse bliver afdøde brændt efter den kirkelige handling eller den borgerlige ceremoni. Ved en jordbegravelse sættes kisten hel i jorden og forgår derefter stille og roligt.

Hvor må urnen eller asken anbringes?

En urne kan anbringes flere steder. Man kan vælge at få den sat ned på kirkegården i et gravsted eller i fællesgraven. Urnen kan også sættes ned på en skovkirkegård, og man kan også vælge at sprede asken over vandet.

Asken kan også deles, hvis afdøde ønskede det. Det kan f.eks. være, hvis afdøde havde tilknytning til et andet land og gerne ville have en del af asken hjem og en del i et gravsted i Danmark, eller hvis afdøde havde tilknytning til vandet og derfor gerne ville have en del spredt over vandet og en del i et gravsted.

Hvad er en askespredning?

En askespredning er, når asken efter afdøde bliver spredt over vandet på det aftalte sted. Det kan familien enten selv klare eller gøre sammen med bedemanden.

Hvad koster en begravelse?

Prisen på en begravelse er meget forskellig, alt efter hvad man ønsker, og hvor afdøde ligger. Prisen på kiste, ilægning og honorar ligger omkring 12.500 kr. Dertil kommer kørsel, blomster, kirkegård, krematorium, urne m.m.

Hvor lang tid må der gå fra dødsfaldet til højtideligheden?

Som hovedregel må der ifølge loven højst gå 8 dage fra dødsfaldet til højtideligheden. Dog går der ofte op mod 12 dage, og det kræver, at man søger om udsættelse. Der kan gives dispensation til at udskyde højtideligheden, hvis f.eks. nær familie er ude at rejse og har langt hjem, eller hvis der er ventetid ved obduktion m.m.

Visse trossamfund har andre traditioner med andre tidsgrænser, helt ned til 24 timer.

Er der regler for, hvad der må komme med i en kiste?

Ja, der er nogle få regler for, hvad der må komme med i kisten, dog er der forskel på, om det er en bisættelse eller en jordbegravelse. Der må ikke komme elektronik (ur, mobil og andet med batteri) i kisten, og krematorierne ønsker ikke, at der kommer glas med (briller, glasfigurer m.m.).

Hvorfor hedder det en bedemand?

Det har ikke altid heddet en bedemand. Før i tiden var der en bydemand i hvert sogn eller hver by. Denne person overbragte indbydelser og påtog sig senere at ordne alle praktiske spørgsmål i forbindelse med kirkelige handlinger (barnedåb, bryllup og begravelse). I 1652, under pesten, begyndte man at kalde det en bedemand, men først i 1682 fik bedemanden eneret til at klare dødsfald med Kong Christian V's begravelsesforordning.

Hvorfor hedder det en rustvogn?

Navnet rustvogn kommer af, at man i gamle dage, når Danmark var i krig, skulle have oprustning ud til fronten (måske skulle kongen med og have sin rustning med). Det kørte man på en rustningsvogn, og når den vendte hjem, tog den de døde med hjem. Derfra kommer ordet rustvogn.

Hvad er Elysium Begravelsesopsparing?

Elysium Begravelsesopsparing er en opsparing, man kan lave, så der er sat penge af til ens begravelse, når den tid kommer. Man bør altid tale med en bedemand om, hvad man ønsker, og bede om et overslag på, hvad det cirka vil koste, så man ikke får sat et for stort beløb ind. Der kan p.t. højst sættes 35.000 kr. ind. Hvis man har sat et for stort beløb ind, bliver overskuddet lagt i en pulje, som hvert år gives til velgørende formål (Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, forskning i spædbørnsdød, krigsveteraner m.m.).

En Elysium Begravelsesopsparing påvirker ikke dine offentlige ydelser og er godkendt af Skat og Erhvervsstyrelsen.

Smilende rengøringsassistent i blågrøn skjorte og grønne handsker holder sprayflasker i et lyst køkken

How to Declutter & Minimize

Unlock the secrets to a pristine home with expert tips from our cleaning professionals. We share valuable advice, techniques, and insider knowledge to help you reclaim your space.

Empower yourself with professional knowledge and jump on the minimalism bandwagon - it's easy!